1. Forside
  2. » Kompagniet

Om Katastrofe Kompagniet

Katastrofe Kompagniet er en rollespilsforening i Silkeborg, som siden 2003 har arrangeret nogle af Danmarks mest intense rollespilsoplevelser.

Med lyd, lys og andre effekter skaber vi helt unikke fortællinger, som ikke kan opleves andre steder.

Se projekter

Navnet Katastrofe Kompagniet

Foreningen fik navnet Katastrofe Kompagniet, da erfaringen i starten var meget lille, og alt hvad vi lavede ville blive en katastrofe.

"Desværre" er vi vokset fra navnet, efterhånden som erfaringerne er blevet mange. Der har længe været godt styr på det praktiske, ligesom at det kreative aldrig har været bedre og er under konstant udvikling.

Katastrofe Kompagniet skrevet på et billede med flot tekst, for at understrege hvor gode vi er til at lave intense oplevelser med lys og lyd.

Men bare fordi det ikke passer, så synes vi stadig det ser fedt ud - og så har vi en undskyldning hvis noget går galt i fremtiden 😀

Folkene bag Katastrofe Kompagniet

Katastrofe Kompagniet består primært af 4 mennesker, som mødtes på rollespilsefterskolen Østerskov Efterskole i 2006. Der er sket meget siden dengang og vores forskellige veje i livet har bragt mange erfaringer, som vi nu kan sætte sammen og skabe fede oplevelser med gennem Katastrofe Kompagniet.

Fuldstændig som et band, så har vi alle forskellige evner, der hver for sig kan være nok så imponerende, men det er når vi spiller sammen at musikken bliver rigtig sød!

Her følger en kort introduktion af de primære drivkræfter i foreningens virke:

Niels Helmersøn Sangill

Niels er den kreative mesterhjerne, som udtænker og bygger historier og kulisser til alle de fede rollespil du kan deltage i, herunder vores altid populære Shadowrun.

Udenfor foreningen er Niels Sangill en af Danmarks bedste Scene- og Udstillingsteknikere, som har arbejdet på ARoS, Røde Orm og Kong Arthur – Nordeuropas største teaterforestilling.

Stefan Schuldt-Larsen

Stefan Schuldt-Larsen fremviser et af Katastrofe Kompagniets mange fede kostumer

Stefan arbejder hårdt for at få logistikken og meget af det praktiske til at fungere. Når han ikke flytter, løfter og køber ting ind, så er han en kæmpe hjælp til at bygge og male mange af vores kulisser, figurer og meget mere.

De fleste af jer vil møde Stefans arbejde enten i form af at ting bare fungerer, at der er hvad der skal være i køleskabet eller som GM til et scenarie. Drift, afvikling af scenarier og produktion ville ikke kunne ske uden ham.

Jakob Thestrup Eskildsen

Jakob tager sig af de mange administrative opgaver, herunder kontakt til kommune, regnskab, fondsansøgninger og meget mere.

Producer eller facilitator kan man kalde ham, men fælles for de ting som Jakob gør for foreningen, er at de gør det muligt for alle os andre at have det skide skægt.

Anders Gerlev Hansen

Anders Gerlev Hansen i sit Scandatex-kostume fra Østercon 2012. Kostumet er lavet primært af 4 store papkasser fra Scandatex

Anders håndterer kompagniets markedsføring, er projektleder på KatastrofeCon, sparringspartner og hjælper på mange projekter og sørger for at vores udendørsareal bliver vedligeholdt.

Han har arrangeret Fastaval i mere end 10 år, bl.a. som Infoboss og Skyggegeneral, arbejdet med online markedsføring, SEO, events og meget mere.

Vil du se mere af SCANDATEX-robotten fra billedet, er der en video af kostumet på YouTube.

Katastrofe Kompagniets historie

Historien om Katastrofe Kompagniet starter tilbage i 2003, hvor Niels starter en forening ved navn Valkyrierne.

Foreningen havde en fast live rollespilskampagne med op til 160 deltagere.

Valkyrierne og kampagnen blev sat på pause, da Niels tog på Østerskov Efterskole.

På Østerskov fortsatte Niels sin arrangørkarriere sammen med Jakob, hvor de sammen arrangerede Vampire Live. Stefan og Anders var med som deltagere.

Efter to år på efterskole vendte Niels tilbage til Valkyrierne, som i mellemtiden var faldet sammen. Resurserne fra Valkyrierne blev overdraget til en skakklub og resterne omdannet til hvad der i dag er Katastrofe Kompagniet.

I år 2011 fik vi lokalerne på Harsnablundvej 8B i Silkeborg, som vi til daglig kalder for "værkstedet".

Her udvikler vi nye rollespilsoplevelser, bygger kulisser, fester og hygger. Således så det ud udefra i 2013:

Katastrofe Kompagniets værksted i 2013 set fra haven Katastrofe Kompagniets værksted i 2013 set fra indkørslen

Siden da er bygningen blevet malet og meget af buskadset rydtet for at gøre mere plads til sjov og ballade.

Katastrofe Kompagniet var første gang med til Fastaval i 2016, hvor vi deltog med live-scenariet Outpost

Sommeren 2019 markerer endnu et vendepunkt for foreningen, hvor vi for første gang afholdte vores egen kongres: KatastrofeCon.

Faciliteter

I vores lokaler i Silkeborg har vi værksted, lager, spillokaler, køkken og toilet.

Du kan købe snacks, sodavand, kaffe, færdigretter mm. i vores bar, ved brug af et barkort.

Lokalerne

Bygningen vi ejer har tidligere tilhørt en brevdueforening. Den er blevet os doneret af Silkeborg Kommune tilbage i 2011. Grunden tilhører kommunen.

Ej handikapvenligt

Lokaler og toilet er ikke egnet for gangbesværede. Hjælp til at lægge pres på kommunen for at rette op på dette modtages gerne.

Beslutninger

Når foreningen tager store beslutninger om det ene eller andet, som vi mener er stort nok til at det bør publiceres på nettet, så lægger vi det op her:

Beslutninger

Vil du lege med os?

Så kom forbi og sig hej!

...eller kig på de sociale medier, hvor vi også er aktive fra tid til anden:

Nå ja, eller du kunne blive medlem, hvilket du kan læse mere om herunder.

Medlemskab

Medlemskab af foreningen koster 100,- om året. Når du betaler dit medlemskab, giver vi et barkort (værdi 100,-) næste gang du møder op til et af vores arrangementer.

Bliv medlem af Katastrofe Kompagniet

Vi bruger MinForening til at holde styr på vores medlemmer, annoncere arrangementer, tage imod betaling og alt andet foreningsrelateret – det gør vores liv nemmere.

Bliv medlem af Katastrofe Kompagniet

Hvilke data indsamler vi om vores medlemmer?

Som medlem af Katastrofe Kompagniet skal du oplyse følgende:

Vi har skåret det ned, så meget som muligt. Vi ville gerne det var mindre endnu, men det kan desværre ikke lade sig gøre.

Oplysningerne opbevares i og af MinForening, så de sørger også for at vi overholder alle reglerne.

Sponsorer

Katastrofe Kompagniet nyder godt af flere sponsorater og støtter.

Det er et emne vi går meget mere i dybden her:

Mød kompagniets sponsorer

Vores hjemmeside

Som nævnt, så står Anders for hjemmesiden her. Har du spørgsmål, forslag eller kommentarer, så skriv gerne til os på info@katastrofe.co.

Fandt du det du søgte?

Leder du efter noget, men kunne ikke lige finde det? Så kig forbi vores indholdsoversigt - der kan du se alle sider på hele hjemmesiden.