1. Forside
  2. »
  3. KatastrofeCon
  4. » 1

KatastrofeCon 1 Politisk ukorrekt 🔥 2-4 august 2019

KatastrofeCon 1 Politisk ukorrekt 🔥 var den første af en række kongresser for nørder, som bare gerne vil have det sjovt. Vi mødtes for at hygge med debat, grill, værktøj, rollespil og alkohol.

Det primære formål med KatastrofeCon 1, var at finde ud af, hvilken type kongres KatastrofeCon egentlig skal være i fremtiden. Udover det, fik vi snakket om:

Se program for KatastrofeCon 1

Katastrofe Kompagniets lokaler er et levende værksted, hvilket også betyder at det selvfølgelig er tilladt at lege med vores værktøj og maskiner. Det betød blandt andet at vi fik lavet dette hyggelige banner, tak til Bjarke og Julius:

Stort træskilt foran Katastrofe Kompagniets lokaler, hvor der står Kat Con på, med øjne, næse og mund som en kat. Skiltet er lavet af Bjarke og Julius.

Tak til alle vores deltagere og arrangører, som kom og havde det helt vildt sjovt.

Praktisk

KatastrofeCon 1 Politisk ukorrekt 🔥 blev afholdt i vores egne lokaler på Harsnablundvej, med overnatning hos naboen, Gødvad spejderne.

Dato for KatastrofeCon 1

Fredag d. 2. august kl. 15:00 til og med søndag d. 4. august kl. 18:00.

Sted / Hvor?

Katastrofe Kompagniet
Harsnablundvej 8B
8600 Silkeborg
Midtjylland, DK

Overnatning foregår hos vores fantastiske naboer, KFUM-spejderne Silkeborg.

Der er gulvplads, toiletter og bad.

Medbring selv alt til at sove på.

Du er også velkommen til at gå all-out spejder og bruge shelter eller bygge noget ud af rafterne.

Området, lokaler og toilet er ikke handikapvenlige.

Spejderhytten Phoenix, som tilhører Katastrofe Kompagniets naboer, KFUM-Spejderne Silkeborg.

Ovenfor ses spejderhytten "Phoenix, rejst af asken", som venligst er udlånt af KFUM-spejderne Silkeborg til overnatning under KatastrofeCon 1.

Mad / Spisning

Til morgenmad var der helt almindelig havregryn og cornflakes. Til middag og aften grillede vi pølser, koteletter, brød, majskolber og nød det sammen med øl, kartoffelsalat og andet godt.

Pris for deltagelse

Det kostede 350,- at deltage på KatastrofeCon 1, inkl. mad alle dage og 1 x barkort (værdi 100,-).

Deltagelse kræver medlemskab af foreningen, hvilket koster 100,- og giver dig endnu et gratis barkort til en værdi af 100,-.

Tak til

Alle vores deltagere!

De dejlige arrangører:

Samt KatastrofeCons støtter.

Tag med til næste KatastrofeCon

KatastrofeCon 1 var rigtig godt og du bør tage med til næste, tryk herunder for at lære mere om den næste:

KatastrofeCon

Tre personer aer kaniner i forbindelse med KatastrofeCon 1

Vores naboer har kaniner, her ses Diannie, Ezekiel og Niels prøve at få kontakt til de små pelsboldte.