1. Forside
  2. »
  3. KatastrofeCon
  4. » Protektor

Mads Arv Lunau er protektor for KatastrofeCon

Mads Arv Lunau blev i foråret 2019 protektor for Katastrofe Kompagniets til dato mest ambitiøse projekt; KatastrofeCon.

Protektoratet sætter fokus på kompagniets dedikation til rollespil som læringsmedie og mødepunkt på tværs af samfundslag. KatastrofeCon viser handlekraft, har rummelighed og styrker eventyrlysten hos sine deltagere.

"Det er en stor ære at have støtte, fra en så vigtig person i det danske rollespilsmiljø." udtaler Anders Gerlev Hansen, projektleder for KatastrofeCon.

Mads Arv Lunau var i 1986 med til at starte kongressen Fastaval, som i 2011 kunne fejre 25 års jubilæum i Silkeborg: "Der er noget ubeskriveligt over, at kunne tage sin datter med til et arrangement for første gang, som man selv var med til at starte for så lang tid siden. Derfor er Silkeborg helt speciel for mig og KatastrofeCon et naturligt projekt at støtte."

Mads Arv Lunau med sin hund Maddi

Foruden Fastaval har Mads Arv Lunau desuden været med til at starte Østerskov Efterskole, hvor han var forstander i årene 2006 til 2018. På efterskolen går leg og læring hånd i hånd, bedst beskrevet i deres motto "Scientia per ludum" (viden gennem leg).