1. Forside
  2. »
  3. Projekter
  4. » Factory 33

Factory 33

Factory 33 var en actionfyldt kampagne med masser af stemning og høj produktionsværdi, designet til små hold spillere, på op til 30 deltagere.

Kampagnen var 6 spilgange lang og kørte månedligt af flere omgange i år 2011 og 2012.

Genrerne var action, dystopi og holdspil.

Teaser for Factory 33

I en forladt fabrik, i en ikke så fjern og krigshærget fremtid, kæmper 3 fraktioner om de sidste resurser der måtte befinde sig i det store bygningskompleks. Deres fraktions overlevelse afhænger af, at de får noget med hjem. Ved nærmere inspektion af fabrikkens indre, bliver det dog tydeligt at de ikke er så alene som de troede.

Vurdering og fremtid

Mens scenarierne var en oplevelsesmæssig succes baseret på spillernes feedback, så har foreningens fokus siden flyttet sig. Det skyldes bl.a. at uden faste lokaler, så er der meget arbejde i at holde en kampagne som Factory 33 kørende, når hver spilgang skal sættes op og pilles ned igen. Med de høje standarder vi sætter for os selv er vurderingen at vores kræfter er bedre brugt andre steder.

Factory 33 som det så ud i 2011/2012 vil ikke genopstå, men vi arbejder løbende på udvikle nye Live-rollespil koncepter, som uden tvivl vil indeholde elementer inspireret af hvad vi lærte dengang.

Støtte

Factory 33 modtog støtte fra DUFs InitiativStøtte, som du kan læse mere om her.

Tak til DUF for at være med til at muliggøre Factory 33.