1. Forside
  2. »
  3. Projekter
  4. » Uden guds naade

Uden Guds Nåde

Uden Guds Nåde er gruppen bag Katastrofe Kompagniets første projekt, før vi valgte navn endda!

Vi er blevet meget bedre siden dengang, men er glade for alle vores erfaringer. Vi er kun så dygtige i dag, fordi vi har så lang og rig en historie bag os.

Teaseren til Uden Guds Nåde

En gruppe munke hidkaldes til katedralen i Canterbury med en forhåbning om forløsning for deres synder.

Under opholdet ser en grusom sandhed dagens lys og giver dem et større dilemma at behandle, end de først havde regnet med.

Det lærte vi af Uden Guds Nåde

Vi skal være meget tydelige, i forhold til hvordan vi kommunikerer rollers baggrundskonflikter og deres beskrivelser.

Hvis vi giver spillerne for meget mulighed for at fortolke, så risikerer vi at spillerne tager spillet et andet sted hen, end hvad der var meningen.

Det samme gælder kulisser: Vi havde bygget en falsk mur, som spillerne skulle smadre. Desværre var den lavet så godt at spillerne brugte alt for lang tid, før de fandt ud af at den gerne måtte ødelægges.

Lige præcis denne episode var med til at vi i forbindelse med Outpost startede scenariet med en officer (NPC), som forklarede visse spilmekanikker til at starte med, for at undgå lignende episoder.

Fremtiden for Uden Guds Nåde

Vi planlægger ikke at afvikle scenariet igen, men læringen fra scenariet kan du naturligvis opleve i vores aktuelle projekter.