1. Forside
  2. »
  3. Projekter
  4. » Vampire live

Vampire Live

I Katastrofe Kompagniets spæde dage, før navnet og foreningen var opstået, blev der på Østerskov Efterskole arrangeret rollespil i settingen Vampire: The Masquerade under det simple navn "Vampire Live".

Kampagnen brugte hele skolen som spilområde, primært indendørs.

Allerede dengang blev der brugt meget tid på at skabe de rette fysiske rammer. Niels' karriere som scene- og udstillingstekniker startede måske her, hvor der blev sat sort plastik foran alle vinduer, døre og lamper, således at spilområdet var helt mørkelagt.

Plottet og historierne er gået tabt med tiden, men dette var kompagniets spæde start.

Fremtiden for Vampire Live

Vi har ingen planer om at køre scenarier eller kampagner af denne type igen. Vores fokus har skiftet til Shadowrun, som vi meget bedre kan lide (og som ikke sviner så meget). Kunstigt blod er træls at gøre rent efter.