1. Forside
  2. » Rollespil

Den definitive guide til rollespil i 2019

Dette er den ultimative guide til rollespil i 2019.

Og nej, det handler ikke (kun) om at rende rundt i skoven og slås med sværd.

Rollespil er meget mer', som du kan lære om her.

– lad os komme i gang!

Indhold

Introduktion

Rollespil er mange ting, men vigtigst af alt, en måde at opleve ting på, hvor man som deltager kan være en anden end sig selv.

Som rollespiller har du mulighed for at prøve ting af, der måske ellers ikke var muligt.

Det kan være det modsatte køn eller et fantasivæsen fra dine drømme.

Du kan have lange ører og skyde med bue og pil som Legolas fra Ringenes Herre, forsvare Rosendalens indbyggere mod Tengil og dragen Katla eller redde liv i forbindelse med en katastrofe.

Rollespil kan bruges til læring og leg, det seriøse, finurlige, sjove eller udfordrende.

Oftest vil du lære noget, ikke kun om menneskerne omkring dig - men også dig selv.

Dermed er rollespil er en vej til indsigt i dig selv og hvordan du vil handle i situationer, som du ellers ikke kommer ud for.

Hvad vil du rollespille?

Typer af rollespil

Som du nok kan se, så er der flere forskellige måder at inddele rollespil her.

Listen ovenfor fokuserer på formidlingen, men man kan også inddele rollespil efter dets formål.

Formålene er dog typisk et af to:

Hos Katastrofe Kompagniet har vi dog den holdning, at alt rollespil er læringsrollespil. For som vi lærte på Østerskov Efterskole, så lærer man bedst gennem leg.

I dette kapitel vil vi gennemgå de forskellige typer af rollespil, så du kan få et overblik over deres styrker og svagheder.

Bordrollespil

Liverollespil

Computerrollespil

Kategorien her dækker over alle former for elektroniske rollespil, ikke kun på PC, men også andre platforme som Nintendos populære håndholdte konsoller. De kan yderligere deles op i flere kategorier.

Skriftrollespil

Den store fællesnævner for skriftrollespil, er at det er skrevent.

Skriftrollespil har fulgt internettet siden sin spæde start på de helt gamle BBS'er (tidlige udgaver af forummer).

I dag kan du finde rollespil på alle platforme, hvor brugere kan interagere med hinanden.

Der findes Tumblr-tags, subreddits, foraer, Facebook-grupper og mange, mange flere, som udover tekst også tillader billeder.

Fælles for dem er dog, at handlinger og ord er beskrevet med tekst.

Kender du til et aktivt online rollespilscommunity, så tilføjer vi det gerne til vores liste her – bare skriv til info@katastrofe.co

Fora

Reddit

Tumblr-tags

Discord

Totalteater

Reenactment

Reenactment er rollespil, hvor spillet fokuserer på at genskabe noget historisk.

Typisk er der meget strenge kostumekrav, ligesom der vil være kælet for detaljer i kulisser og rekvisitter.

Reenactment kan være en hvilken som helst tidsperiode, dog ikke fremtid.

Milsim

Milsim står for Militære simulationer, eller militærrollespil, hvor soldater skal bekæmpe terrorister, bander skal forsvare deres territorie eller fjendens baser infiltreres.

Milsim foregår ved brug af af hardball våben, hvilket også er årsagen til at der anvendes beskyttelse i form af briller/masker.

Dig som rollespiller

Det første vi skal for at kunne snakke om dig som rollespiller, er at definere hvad det er.

Herefter vil vi snakke om, hvordan du kan udvikle dig som rollespiller.

Det er heldigvis meget mere end at læse regelbøger - men det kan også være en vigtig del af din udvikling.

Hvad er en rollespiller?

En rollespiller, er en person der anstrenger sig for at spille en rolle eller fiktiv karakter; som er i stand til at udfolde karakterens udstråling, handlinger, valg og udfordringer.

Dette har vi kort defineret på denne side:

Hvad er en rollespiller?

Bliv bedre til rollespil

Til at hjælpe vores medlemmer med at udvikle sig som rollespillere, følger Katastrofe Kompagniet sit egenudviklede system.

Det tager inspiration fra mange steder, men et af dem er Stronger by Søjborg, venner af foreningen som hjælper folk med vægttab.

Som coach hjælper Frederik Søjborg sine klienter med vægttab og styrketræning gennem mål de selv sætter.

På samme vis bruger Katastrofe Kompagniet folks egne mål, til at skabe fremtidsplaner for deres personlige udvikling som rollespiller.

Læs mere om metoden her:

Bliv en bedre rollespiller

Genrer

Rollespil til undervisning

Foreninger

Udover Katastrofe Kompagniet i Silkeborg, som står bag denne guide til rollespil, så findes der et hav af lokale rollespilsforeninger i Danmark – der er gode chancer for at der findes en forening i dit lokalområde.

I oversigten herunder kan du se

Region Midtjylland

ALEA

ALEA er foreningen bag kongressen Fastaval.

Udover Fastaval arrangerer og støtter ALEA flere tiltag i relation til Fastaval.

Eksempelvis afholdes der gerne en eller flere forfatterweekender, hvor scenarieforfatterne med scenarier til næste Fastaval mødes for at hjælpe hinanden med skriverierne.

Ydermere forestår foreningen kurser, ryste-sammen-ture o.lign. for andre af kongressens arrangørgrupper.

Kommune: Århus
Aktiviteter: Fastaval

Katastrofe Kompagniet

Katastrofe Kompagniet er os, læs mere om os her.

Grundlagt: 2011
Kommune: Silkeborg
Aktiviteter: Figurspil, Kortspil, Brætspil, Live (scenarier), Kongres (KatastrofeCon)
Hjemmeside: https://katastrofe.co

Silkeborg Liverollespilsforening

Silkeborg Liverollespilsforening arrangerer kampagnen Korsdalen.

Kommune: Silkeborg
Aktiviteter: Live (kampagne)
Hjemmeside: Korsdalen

Avalon Game Club

Avalon Game Club i Silkeborg er Danmarks ældste rollespilsforening

Grundlagt: 1983
Kommune: Silkeborg
Aktiviteter: Magic, Rollespil, Figurspil, Brætspil, Avacon
Forum: Avalon Forum

Einherjerne

Einherjerne er en liverollespilsforening i Aarhus, som afholder en ugentlig "Aktiv Onsdag", hvor medlemmerne mødes for at lave andre nørdeting.

Kommune: Aarhus
Aktiviteter: Liverollespil, Figurspil, Brætspil mm.
Hjemmeside: https://einherjerne.dk

Region Syddanmark

Dansk Milsim Forening

Dansk Milsim Forening arrangerer Milsim scenarier og kampagner.

Kommune: Odense
Aktiviteter: Milsim (scenarier og kampagner)
Hjemmeside: https://milsim.dk/

Lyng Rollespil

Lyng Rollespil er et fritidstilbud i Fredericia, målrettet børn og unge fra 4. klassetrin og op. Der afholdes en enkelt kampagne hvis setting og regelsæt er overtaget fra Fredericias tidligere rollespilsforening FLROL (Foreningen for Levende Rollespil Og Lignende, udtalt "FLADR").

Det er IKKE en forening, men Lyng Fritidscenter og Fredericia Kommune, som står bag Lyng Rollespil.

Kommune: Fredericia
Aktiviteter: Talansar-kampagnen (High fantasy liverollespil)
Hjemmeside: https://lyngrollespil.dk

Region Nordjylland

TRoA

TRoA står for The Realm of Adventures og er rollespilsforening med egne lokaler i Nørresundby.

Grundlagt: d. 9 august 1989
Kommune: Aalborg
Aktiviteter: Bordrollespil, Figurspill, Brætspil, Airsoft, Liverollespil mm.
Hjemmeside: https://troa.dk/

Region Sjælland

Forest Wizards

Rollespilsforeningen Forest Wizards hører til i Haslev. Det er en børne- og ungdomsvenlig forening med spillere fra 1. klassetrin og op. Ballerup, som arrangerer rollespil primært for børn i alderen 8 til 14 år. Foreningen er kendt for at arrangere rollespil med masser af indhold til en lav pris.

Grundlagt: 2007
Kommune: Faxe
Aktiviteter: Liverollespil for børn
Hjemmeside: https://dragonfactory.dk/

Region Hovedstaden

Dragonfactory

Dragonfactory er en rollespilsforening i Ballerup, som arrangerer rollespil primært for børn i alderen 8 til 14 år. Foreningen er kendt for at arrangere rollespil med masser af indhold til en lav pris.

Grundlagt: 1998
Kommune: Ballerup
Aktiviteter: Liverollespil for børn
Hjemmeside: https://dragonfactory.dk/

Rollespilsfabrikken

Rollespilsfabrikken blev grundlagt under navnet Junior Rollespil København (JRK). I dag er det en af Danmarks største rollespilsforeninger, som afholder børnerollespil, ungdomsrollespil og voksenrollespil.

Grundlagt: 30. marts 2005
Kommune: København
Aktiviteter: Liverollespil for børn, Enkeltscenarier for voksne i mange genrer
Hjemmeside: https://rollespilsfabrikken.dk

Kongresser

Rollespilskongresser dykker typisk ned i en eller flere dele af nørdkultur, som på en eller anden måde relaterer sig til rollespil.

I sektionen her vil du udover den typiske rollespilskongres (frivilligt arrangeret møde af den lokale rollespilsforening) også andre arrangementer, hvis primære aktiviteter indbefatter rollespil i en eller anden form, f.eks. Fantasyfestival, som er en messe

Avacon

Avacon afholdes i Silkeborg.

Eksterne henvisninger:

Fantasyfestival

Fantasyfestival er en messe for film, bøger, musik og spil indenfor fantasy-genren, som afholdes i Esbjerg af kommunens biblioteker.

Messen strækker sig over en weekend og rollespil er bredt repræsenteret i form af figurspil, udstyr og merchandise.

Eksterne henvisninger:

Fastaval

Fastaval afholdes hvert år i påsken og er en kongres for rollespil og brætspil.

Omdrejningspunktet er Ottoshowet, hvor årets scenarieforfattere og brætspilsdesignere hyldes.

I dagene op til spilles de mange nye brætspil og scenarier, der typisk debutterer på Fastaval.

Til Ottoshowet overrækkes "Ottoer" (forgyldte gipspingviner) til de scenarier og brætspil, som stod ud fra mængden i en række forskellige kategorier.

På nær Publikumsprisen, som er deltagernes pris til det bedste scenarie, uddeles alle priserne af en jury.

Fastaval afholdes af foreningen ALEA.

Eksterne henvisninger:

KatastrofeCon

KatastrofeCon er en kongres for alle afskygninger af rollespil, nørderi og fiktion.

Deltagere mødes fra nær og fjern, for at debattere og hygge sig med hinanden.

Unikt for KatastrofeCon er der stort fokus på at inddrage deltagerne i at udvikle kulturen på kongressen. Det har blandt andet medført dens stræben for miljørigtig kongresafvikling samt adoptering af mantraet "frihed under ansvar". Inspireret af spejderlejre skal deltagerne f.eks. medbringe egen service, som de forventes at vaske op løbende. Dermed undgås engangsservice og alle er med til at gøre det billigere og lettere for alle andre at være på kongres.

Henvisninger:

Efterskoler

Der findes i Danmark to efterskoler med rollespil som omdrejningspunkt. Den ældste af disse er Østerskov Efterskole (grundlagt 2006).

Østerskov Efterskole

Østerskov Efterskole åbnede i skoleåret startende august 2006, som verdens første rollespilsefterskole.

Det unikke ved Østerskov Efterskole er undervisningsformen, som i høj grad involverer rollespil.

Rollespillet mødes i undervisningen for eksempel ved at eleverne påtager sig rollen som indbygger i DDR.

Ved at simulere tilstandene fra "dengang" eller "derhenne", får eleverne mulighed for at være en del af historien, i stedet for blot at få den fortalt.

Skolen blev grundlagt af Mads Lunau og Malik Hyltoft, som begge har en lang historie i det danske rollespilsmiljø.

Eksterne henvisninger:

Efterskolen Epos

Lær mere om rollespil

Vi er ikke den eneste kilde til information om rollespil, her har vi samlet en oversigt over kilder, som vi synes er værd at kigge på. Kontakt os hvis du mener vi har glemt en vigtig resurse!

Generel information om rollespil

Systemer

Rollespilssystemer har hver deres stærke punkter, som gør dem velegnede til visse typer af fortællinger.

Nogle systemer er regeltunge og forsøger at tage højde for alle tænkelige variabler.

Andre systemer har fokus på fortællingen fremfor terninger og karakterark.

I dette afsnit finder du inspiration til forskellige systemer at afprøve, for at finde det der passer bedst til dig.

Fusion

Fusion er et dansk rollespilssystem udviklet af Malik Hyltoft og Palle Schmidt i år 2000. Historierne foregår i en dansk storby omkring år 2012. Liberalismen har taget overhånd og privatisering, okkultisme, kriminalitet, social nød og åbne grænser kendetegner denne fiktive verden.

Fusion ligner på flere punkter Shadowrun (først udgivet 1989); herunder at det kan spilles udelukkende med D6-terninger.

Shadowrun

Rollespilssystemet Shadowrun kan du læse mere om på vores dedikerede sider om netop dette system.

Vi har tidligere brugt Shadowrun til mange af vores projekter, men har besluttet os for ikke længere at anvende systemet, til fordel for Mutant Year Zero

Mutant Year Zero

Mutant Year Zero har vi beskrevet i dybden på vores side om systemet, som er det primære rollespilssystem anvendt hos Katastrofe Kompagniet fra oktober 2019 og frem.

Dungeons & Dragons

Dungeons & Dragons (1974) er spillet, som var med til at starte moderne rollespil.

Det bygger videre på regelsystemet fra Chainmail (1971).

Vampire: The Masquerade

Rollespillets ordbog

Uanset om du er mekaniker eller køkkenassistent, så kender du til brugen af fagtermer.

Rollespilsverdenen har rigtig mange!

Her gennemgår vi mange og mangler vi en, så skriv endelig og spørg.

NPC

Hvad er en NPC?

Spiller

Hvad er en spiller?

GM

Hvad er en GM?

GM står for Game Master (spilleder).

En GM styrer spillet, typisk i forhold til reglerne og fortællingen.

Derudover er det GM'ens job at repræsentere alle ikke-spillere, som spillerne måtte møde på deres eventyr.

Det er alle fjender, men også venlige karakterer såsom butiksejere og den generelle befolkning.

Udover andre levende væsener, så er GM'en også den som styrer og beskriver omgivelserne.

I nogle systemer skal spillerne f.eks. teste deres styrke for at se om de kan løfte en sten, åbne en port e.lign. og her er det GM'en som skaber modspil og beskriver hvad der sker, både hvis spilleren har succes, men såsandelig også hvis noget går galt.

Det er ikke nødvendigvis GM'ens opgave at arrange spilgange, medbringe bøger, booke lokaler osv.

Videre læsning om rollespil

Alt det ovenstående er fakta.

Det er ting man kan slå op og verificere, få bekræftet, nikke genkendende til og tænke: "Godt så.".

Men, hos Katastrofe Kompagniet vil vi gerne mere end blot fortælle hvordan tingene er – vi vil dyrke debatten.

Det gør vi blandt andet gennem projekter såsom KatastrofeCon.

Tanker

Som udvidelse til vores store vejledning her, så vil vi gerne invitere dig til at byde ind med dine egne tanker om hvor rollespil har været, hvor det er i dag og hvor det er på vej hen.

Sektionen hedder "tanker", for det er det, det er.

Vil du gerne dele dine tanker med os og verden, så skriv endelig til info@katastrofe.co.

Rollespilsdesign har ikke udviklet sig de sidste 20 år

Niels har tænkt over nogle kommentarer nye og erfarne kammerater inden- og udenfor rollespilsmiljøet er kommet med, omkring rollespil og rollespilsdesigns udvikling.

Tankerne er skrevet ned og udgivet i juli 2019.

Læs hele tanken

Spillet er vigtigst

Niels fortæller om Kirsten, en rollespiller, som ikke fulgte strømmen eller lod sig bukke under for gruppepres, eller var det nu det?

Tankerne er skrevet ned i juli 2019, redigeret og udgivet i august 2019.

Læs hele tanken

Forfattere

Denne endegyldige vejledning til rollespil er et levende dokument, som løbende udvides med mere indhold.

Du er hermed givet en åben invitation til at bidrage.

Er du ekspert, har fundet en fejl, vil udvide indholdet eller synes bare lige der mangler noget? Så skriv til info@katastrofe.co.

Redaktør: Anders Gerlev Hansen.

Bidragsydere

Stefan Schuldt-Larsen

Niels Helmersøn Sangill