1. Forside
  2. »
  3. Rollespil
  4. » Rollespilsdesign 20 aar

"Rollespilsdesign har ikke udviklet sig i 20 år"

Jeg har 3 sætninger, som bliver ved med at buldre i mit indre.

Det er kommentarer, som folk har fortalt mig, sikkert uden at tænke videre over det.

Netop fordi det for afsender var så ligetil at komme med disse bemærkninger tager jeg dem til mig, fordi mit perspektiv er så anderledes.

Det perspektiv forsøger jeg her at uddybe samt give mine kommentarer, til bemærkningerne.

Rollespil: "Er det stadig noget folk gør?!"

Forleden stødte jeg ind i en gammel bekendt, som huskede at jeg spillede rollespil for 10 år siden og spurgte ind til om jeg stadig gjorde det og det stadig var noget folk gjorde?

At hun tænker sådan er en ting, men er det virkelig den ide folk har, om den hobby jeg har dedikeret så meget af mit liv til – og stadig gør.

Det medie som jeg i næsten 10 år har troet, ville blive det næste medie som alle ville spille. Er det nu på vej til at være en ting fra historiebøger og obskure subkulturer?

Desværre, så er det ikke det eneste spørgsmålstegn jeg har fået sat ved min hobby.

"Rollespilsmiljøet er jo bare en politisk toxic waste pool"

En ny spiller dukkede op til vores Shadowrun for 1 års tid siden; hun havde lavet cosplay og vi snakkede bl.a. om kostumer osv., men så på et tidspunkt kommer sætningen: "Rollespilsmiljøet er jo bare en politisk toxic waste pool"

Det miljø jeg er en del af? Jeg kan ikke ignorere at jeg har tænkt det samme for flere år siden, da jeg selv var virkelig en del af noget af rollespilsmiljøet, hvor beskrivelsen passer meget godt.

Der var et tidspunkt hvor vi gik fra at snakke projekter og idéer, til at snakke politik både i og udenfor rollespillet. Specialhensyn baseret på enkeltsager og individers sikkerhed blev gjort til lov, som i et parallelsamfund.

Rygter og anklager væltede regimer og har skabt skyttegravskrige mellem venner. Det handler ikke om at have det sjovt, men om at hente flest likes i eksklusive Facebook-grupper med piger eller pikke i panser.

Behovet for flere regler går imod behovet for frihed i vores spildesign. Et rationelt regelsæt og en simpel Code-of-Conduct er blevet kastet for vinden, for at blive erstattet af ekstreme sikkerhedsforetagener med “tryghedspoliti” og regler mod at give krammere.

Jeg tror blandt andet at det er en af grundene til, at jeg fik nedenstående kommentar, som også er titlen på denne tanke:

"Niels, Rollespil design har ikke fundamentalt ændret sig de sidste 20 år"

Den kommentar fik jeg for nogle måneder siden, da jeg snakkede med en med rollespiller. En person jeg antager nok er den person i Danmark, som ved mest om rollespils design.

Ikke ændret sig? Hva fanden? jeg har sku da arbejdet på det!

Flere hundrede mennesker tænker vel rollespilsdesign på en daglig basis? Hvorfor så pessimistisk?

Men, kilden taget i betragtning, så gav jeg mig til at gruble lidt mere over det.

Vi spiller vel stadig bloodlines og Baldurs gate? Hvis ikke dem, så kloner? D&D 3.5? Shadowrun: Second Edition?

Nu står vi her

Er rollespillere bare noget som engang var? Er vi noget som aldrig ændrer sig? Og er dem som laver rollespil, blevet så selv-hellige de har glemt at være produktive?

Det er fandme en trist tanke, hvis det var rigtigt.

Men det er ikke sandt, mener jeg, for jeg snakkede med en kollega forleden.

Det viste sig, at han var gammel rollespiller, og han var lyddesigner nu som arbejdede på store produktioner.

Han spillede blandt andet Shadowrun dengang og vi snakkede det meste af aftenen om hvad lyd kan sammen med spildesign i forhold til rollespil. Han spillede kun med sine venner i hans kælder – og det havde de gjort i mange række år. Han kender en del som gør det stadig den dag idag. Vi snakkede om de forskellige kongresser, som han havde hørt om, men godt vidste ikke var noget for ham.

Årsagerne har jeg været inde på tidligere.

Så hva nu?

Et problem af gangen.

Jeg er selv skyldig i at kigge den anden vej og tænke: "Hey, det lort går nok væk med tiden."

Men 10 år taler sit eget sprog.

Nihilismen florerer og brænder træerne indtil kun dens eget træ står. Engang kunne vi ikke se hinanden for træer.

Nu går vi rundt blandt brændte træer og ser det potentiale der kunne have været, havde de fået lov at stå.

Rødderne står heldigvis endnu og de fleste af dem skal bare vandes, for at de igen springer ud.

Nu er det din og min opgave at vande et træ, at dele af dens frugt og ikke mindst prøve hinandens.

Det er det, der skal til for at rollespilsmiljøet kan vokse, udvikle sig og fokus flyttes fra politik til rationel udvikling.

Indlægget her er skrevet af Niels som en del af vores samling af "Tanker om rollespil". Redigeret af Anders.

Skrevet og udgivet i juli 2019.