Shadowrun

Shadowrun er et science fiction rollespilssystem, sat i en nær fremtid hvor kybernetik, magi og fantasidyr eksisterer. Det kombinerer genrerne cyberpunk, urban fantasi, krimi, konspiration og mysterier.

Udover vores regelmæssige spilgange, så danner systemet rammen for flere af vores projekter, se en oversigt over alle vores Shadowrun-baserede projekter nederst på siden her.

I traileren herunder kan du se hvordan vores kulisser så ud i starten af 2018 - det har udviklet sig meget siden!

Ser det ikke fedt ud? Det synes vi!

Praktisk

Shadowrun foregår i Katastrofe Kompagniets lokaler.

Deltagelse koster 5 klip på hverdage, 10 klip i weekenden.

Klip? Forvirret? Læs om vores Barkort her.

Kalender

Her vil du kunne se fremtidige runs, når vi lige får dem planlagt. Indtil da er alt som du kender det.

Lær at spille Shadowrun

Vores tilgang til at lære nye medlemmer at spille Shadowrun, er at kaste dem lige ud i det, omgivet af erfarne spillere.

Fordelen ved at spille sammen med de lidt mere erfarne er, at du får mulighed for at opleve hvorledes andre spillere interagerer med hinanden og ikke mindst GM.

Tag eventuelt afsted sammen med en ven, måske kender du en, som allerede spiller hos os?

Vi glæder os til at spille med dig!

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til Shadowrun, så har vi samlet en række spørgsmål og svar i en FAQ, for eksempel:

Skal jeg kende Shadowrun for at deltage?

Nej. Det er ikke nødvendigt at have kendskab til Shadowrun på forhånd. Det er naturligvis en fordel, men du kan sagtens være med uden erfaring, da vores kulisser er de ideelle rammer til at lære spillet at kende. Du vil hurtigt lære det mest nødvendige, og langsomt udvikle dig til at blive en stærk rollespiller.

Find svar på flere spørgsmål i vores Shadowrun FAQ.

Shadowrun-projekter

Følgende oplevelser fra Katastrofe Kompagniet er baseret på Shadowrun: