1. Forside
  2. »
  3. Shadowrun
  4. » Faq

Shadowrun FAQ

Denne side er dedikeret til spørgsmål og svar for Shadowrun, sådan som vi anvender det hos Katastrofe Kompagniet, en rollespilsforening i Silkeborg.

Close-up af figur placeret i kulisserne fra Shadowrun rollespil hos Katastrofe Kompagniet i Silkeborg

Om systemet

Hos Katastrofe Kompagniet spiller vi Shadowrun, Sixth World, også kendt som SR6. Når det er sagt, så vil vi faktisk slet ikke gå i dybden med alt det tekniske her. Tal, tabeller og terninger er nemlig ikke den vigtigste del af oplevelsen!

Hvad er Shadowrun?

Et rollespilssystem sat i en nær fremtid.

Hvilken genre er Shadowrun?

Den overordnede genre er science fiction, med elementer fra cyberpunk, urban fantasi, krimi, konspiration og mystik.

Regelspørgsmål

GM har altid ret og du som spiller skal lade være med at starte en regeldiskussion under et scenarie.

Årsagen er egentlig meget simpel: Uanset hvad der blev rullet, uanset hvilke skills du har, uanset hvad: Det ødelægger spiloplevelsen at stoppe op for at diskutere tal.

Som spiller bedes du fokusere på de problemer, som din karakter står overfor.

Kort fortalt: Glem det og kom videre. Vi lover dig at historien er mere interessant end om du havde +1 eller +2 armor.

Om figurerne

Kan du også lide vores figurer? Så er du ikke alene. Vi får fra tid til anden spørgsmål om dem, som vi svarer på her.

Hvor får i jeres figurer fra?

De fleste modeller downloades fra internettet, rettes til af Niels og 3D-printes af os selv.

Hvem maler jeres figurer?

Primært Stefan.

Kulisserne

Vi laver selv vores kulisser, herunder også lys.

Til konstruktion af kulisser er det typisk Niels der dirigerer, men alle hjælper til.

Lyd og musik er noget vi har planer om at lave selv, men indtil videre bruger vi "copyfree"/"copyleft" musik, for at undgå problemer i forbindelse med videooptagelser og streaming.